Jeg stod i lære hos LEGO System A/S, 
hvor jeg blev færdig i 1996. Herefter flyttede jeg til København, hvor jeg arbejde i otte år inden for feltet. Rent fagligt har jeg arbejdet mest med montage af elektriske styresystemer, idriftsættelse samt systematisk fejlfinding på diverse automatiserede anlæg. Udover de eltekniske kompetencer har jeg specielt fundet modpolerne selvstændighed og samarbejde væsentlige. Lad mig forklare:
Montage af elektriske styringer
Her bestod arbejdet i, at jeg skulle bygge elektriske styringer fra bunden. Disse projekter foregik selvstændigt, hvor 
jeg fik udleveret et layout med tilhørende eldiagrammer samt en deadline. Som oftest var der tilkoblet en ingeniør på disse projekter i tilfælde af uoverensstemmelser mellem layout, eldiagrammer og virkeligheden, men langt størstedelen af arbejdet foregik selvstændigt. Planlægning af arbejdstid blev her en nøglefaktor i forbindelse med overholdelse af deadline.
Systematisk fejlfinding
Automatikteknikerens alfa-omega! Når en industrimaskine går i stykker, er det automatikteknikerens lod at lokalisere fejlen og derefter tage stilling til, hvorledes maskinen hurtigst bliver driftsklar – 
kan jeg selv reparere den, eller skal der tilkaldes en smed, maskinarbejder eller lignende? Her er kommunikation og tværfaglighed nøgleord. Kommunikation, da du som oftest ikke kender maskinen, du skal reparere, hvorfor samtale med operatøren er nødvendig. Tværfaglighed, da du ofte skal samarbejde med andre fagteknikere for at løse problemet. I situationer hvor en maskine bryder sammen, lærer du at arbejde under et massivt pres, da en hel produktion kan gå i stå, eller der kan stå 100 akkordlønnede medarbejdere og vente på, at du løser problemet – at kunne håndtere stressede situationer er således en vigtig faktor i jobbet som automatiktekniker.
Montage og idriftsættelse
I fire år arbejdede jeg hos en tysk virksomhed, der hed Lenze A/S. Hos Lenze A/S arbejdede jeg med store projekter med store budgetter (ca. 25 mill. per projekt). I fællesskab med en industrielektriker (under os havde vi yderligere en fagtekniker og en lærling til vores rådighed) byggede vi 
større elektriske styringer fra bunden. Disse styringer monterede vi på selve metalskelettet/robotterne hos kunden – som vi plejede at sige: “Vi fik metaluhyret til at bevæge sig.” Efter endt montage og test blev maskinen skilt ad og sendt til slutbrugeren – som oftest Coloplast – hvor maskinen igen samledes og til sidst idriftsattes. Et sådan projekt varede op imod et halvt år, hvor koordinering og planlægning var i højsædet for at overholde deadline hos slutbrugeren. Samarbejde og kommunikation med kunden var ligeledes vigtige faktorer for at opnå det bedste resultat til den endelige slutbruger.
Opsummering
Som automatiktekniker har jeg således oplevet vigtigheden af både det at være selvstændig, men samtidigt også at være en teamplayer. Endvidere har jeg lært at håndtere stressede situationer, bevare overblikket og holde hovedet koldt, når det virkeligt brænder på.
Jeg har lært, at hvis projekter skal være vellykkede, foregår det gennem nøje planlægning og koordinering på tværs af samarbejdsgrupper samt en bred kommunikativ forståelse.