Nedenstående er skrevet kort tid efter mit seneste blogindlæg (3/11-2014), men efter flere diskussioner med mine venner, valgte jeg ikke at poste det. Det skyldes, at de mente, at jeg selv skulle være mere forberedt, og have noget mere at byde ind med, til de forskellige møder. I dette havde de selvfølgelig en pointe, som jeg har taget til mig.
Efterfølgende har jeg haft en personlig coach i fire uger, hvilket var en utrolig positiv oplevelse, og der blev virkelig sat gang i nogle ting – til dette skal dog nævnes, at denne coach var ansat som freelancer og altså ikke under A-kassen/Jobcenter.
Jeg synes nu alligevel ikke, at I skal snydes for eksemplerne, så her kommer de (og ja, set i bakspejlet kunne jeg nok selv have været mere aktiv under disse møder):
Eks. 1:
Varighed: cirka 7 minutter eller en halv kop kaffe (den skulle jo lige nå at køle lidt ned)
Først får jeg at vide, at den planlagte konsulent desværre er blevet forhindret, hvilket jo kan ske. Den derefter tilkaldte – og selvfølgelig uforberedte – jobkonsulent spørger, om jeg har nogle spørgsmål, hvilket jeg ikke har, og det har han heller ikke. Derefter får jeg en lille historie om, hvorledes Simon Spies har bygget tennisbanen, som vi kan se fra kontorets vindue, i sine velmagtsdage, hvorefter mødet slutter.
Eks. 2:
Varighed: cirka 35 minutter
Jeg møder en flink, ung, men dog uforberedt, jobkonsulent, hvorfor samtalen starter med, at jeg må fortælle om mig selv. Det bruger jeg cirka 10-15 minutter på. Under dette fremlæg får jeg blandt andet fortalt, at jeg har valgt den uddannelse, jeg har, grundet min erfaring med musikbranchen (jeg har tidligere haft pladekontrakt) – en erfaring jeg gerne vil bruge konstruktivt. Dette er han meget interesseret i, og de næste 20 minutter går med at snakke om musikbranchen, og de oplevelser jeg har haft som semikendt musiker. De sidste fem minutter bruges til at kigge på min hjemmeside, hvor han kommer med enkelte forslag til ændringer, hvilket faktisk var brugbart. Herefter slutter samtalen.
Uforberedte jobkonsulenter
De to ovenstående eksempler er begge fra Akademikernes. Til samtlige møder (på nær det omtalte møde fra forrige blogindlæg) har jobkonsulenterne været uforberedte i den forstand, at de ikke havde læst mit CV – som man ellers bliver bedt om at opdatere til hvert møde – og i det hele taget ikke havde nogen anelse om, hvem jeg var. Til dette skal så også siges, at det har været en ny konsulent til hvert møde, hvilket for mig fremstår temmelig dumt og spild af tid og penge, da jeg jo dermed skal bruge de første 10-15 min. på at fortælle om mig selv, sætte dem ind i min situation etc. hver eneste gang. Her skal Hartmanns dog have ros for at bibeholde den samme konsulent gennem hele forløbet.
Spørgsmålet er, om jobkonsulenterne er så pressede grundet den store arbejdsløshed, at de simpelthen ikke har tid til at sætte sig ind i de forskellige lediges situationer. I så fald, burde man så ikke overveje at ansætte flere, hvilket jo også vil hjælpe på arbejdsløsheden.
En lille sidebemærkning: Måske a-kasserne/Jobcenter skulle overveje at provisionslønne deres jobkonsulenter, således at de fik løn efter, hvor mange de fik i arbejde. Så kunne det være, at de viste interesse.