Boganmeldelse

best-served-cold-by-joe-abercrombie1Joe Abercrombie: Best Served Cold (2009)

star2star2star2star2star2star6

 

Genre: fantasy, 662 sider

Denne boganmeldelse omhandler Joe Abercrombies fjerde bog Best Served Cold fra 2009. Forud for Best Served Cold var trilogien The First Law, der lige som Best Served Cold bliver kategoriseret som fantasy – sværd, trolddom og mærkelige væsner – i Abercrombies univers er de magiske elementer dog kraftigt neddroslet til fordel for blodige mand-til-mand-kampe og store slag. Best Served Cold foregår i den samme verden som den forgående triologi, og flere af karakterne er gengangere i et stort eller lille omfang. Best Served Cold kan dog uden problemer læses som et enkeltstående værk, da man som læser hurtigt danner sig et indtryk af den verden, Abercrombie søger beskrevet samt en betydelig rolle karakteristik. Derudover har bogen både sin egen start og slutning samt enkeltstående handling.

Resumé

Bogen handler om hævn og lad os straks få det på det rene; Abercrombie lægger ikke fingre imellem eller er blødsøden, når hævnens brutalitet skal beskrives. Hovedpersonen, Monzcarro Murcatto (Monza/The Serpent of Tallins), der er en hjerteløs og frygtet general og leder af lejesoldaterne, The Thousand Swords, bliver forrådt af sin arbejdsgiver, Duke Orso of Talins. Den eneste person, der står hende nært, er hendes bror, Benna. Monzas magt og hæder blandt folket, efter utallige sejre på slagmarken, bevirker, at Duke Orso ser hende som en trussel mod sin trone, hvorfor han forråder hende og dræber hendes bror. Monza selv bliver kastet ud over Duke Orsos terrasse beliggende på en bjergskråning, hvor de efterlader hende i troen på, at hun er død. En mystisk mand, The Bone-Thief, finder hende dog i live og får hende lappet sammen på bedste, men ikke smukkeste vis. Efter længere tids genoptræning begiver hun sig ud på et blodigt hævntogt, der inkluderer de syv personer, som var tilstede under mordet på sin bror og lemlæstelsen af hende selv. De syv personer er alle placeret højt i hierarkiet i riget Styria – ikke mindst Duke Orso – og hendes mission ser ud til at være dødsdømt på forhånd. For at slukke sin hævntørst samler hun en gruppe personer til sin hjælp: en mester-giftblander (Master Poisoner) og hans kvindelige lærling, en barbarisk kriger fra Norden kaldet Caul Shivers (kendt fra The First Law) samt Nicomo Cosca (ligeledes kendt fra trilogien). Under dække af sin død, begiver Monza og hendes følge sig ud på et hævntogt, der trækker lange blodspor, død og elendighed efter sig.

Hovedpersonerne, eller…?

Bogen er delt op i syv hovedkapitler (fordelt over 662 sider), der hver beskriver gruppens oplevelser i syv forskellige byer i riget Styria. I starten fremstår Monza og Shivers som de to absolutte hovedpersoner, da handlingen beskrives ud fra deres syn på omstændighederne, og læseren får et indblik i, hvorledes de tænker og reagere – Shivers, den barbariske og koldblodige morder fra Norden, der angrer sine handlinger og er rejst til Styria for at starte et nyt og lovlydigt liv. Monza, der har et hjerte af sten og udelukkende tænker på at hævne sin brors død og tilsidesætter Shivers ønsker om en rolig tilværelse og udnytter i stedet hans følelser for hende til at dræbe igen.

… og frem træder Cosca

Som handlingen skrider frem bliver Shivers efterladt i baggrunden og frem træder Cosca. Cosca er manden, der vil dolke sin bedste ven i ryggen for penge. Han er manden, der tog Monza og Benna under sine vinger i en ung alder. Han er manden, der lærte Monza evnerne ud i død og ødelæggelse, hvor efter han faldt til flasken. Han er manden, der tidligere havde kommandoen over The Thousand Swords, men blev forrådt af det nærmeste han kunne kalde en datter, Monza.

Morveer, det giftige indslag

Som krydderi har vi mester-giftblanderen, Morveer, der er en snobbet, bedrevidende, ældre herre med en tand for søde, unge piger. Han ender som oftest med at forgifte sine lærlinge, efter han har lært dem sine tricks – de skulle jo nødigt blive bedre end ham, eller endnu værre; bruges deres viden mod ham. Karakteren Morveer får man som læser aldrig rigtigt et forhold til, hvilket måske skyldes hans onde sind og alt andet end elskelige personlighed. Ikke at Monza fremstår som en elskelig person, men man kan forstå hendes motiver og begær for hævn, hvilket gør hendes karakter mere personlig og menneskelig.

Bedømmelse

Den kronologiske fortælling (med enkelte flashbacks) skrider frem i et solidt tempo, og man keder sig aldrig som læser. Dette skyldes også Abercrombies talent som forfatter, hvilket lader til at have udviklet sig væsentligt siden trilogien, der ofte fremstod langtrukken og til tider direkte kedelig. I Best Served Cold er der til gengæld skruet op for tempoet. Under beskrivelsen af kampene, hvor man ofte sidder helt ude på stolekanten, får man et indtryk af, at Abercrombie selv har dyrket sværdfægtning, brydning, slagtning eller lignende. Slagene er detaljerede og ekstremt blodige, og man danner sig hurtigt et billede af, hvor barbarisk og grufuld en verden historien foregår i. Til dette skal lægges en humor, der er sortere end den mørkeste nat og til tider både ondskabsfuld og på grænsen til det morbide. Dialogerne mellem historiens karakter (og ikke mindst deres tanker) får ofte en til at trække på smilebåndet og er med til at opretholde det gode flow bogen igennem. Dialogerne er også medvirkende til, at man danner sig et billede af de medvirkende personer, der igen forstærker personkarakteristikkerne. Slutteligt er denne anmelder glad for, at der ikke bruges længere tid end højest nødvendigt på at beskrive de omkringliggende omgivelser, men i stedet rettes fokus på selve handlingen og beskrivelsen er karaktererne. Som et plus til en i forvejen fremragende fortælling slutter bogen af med et uforudset twist (i hvert fald for denne anmelder). Så alt i alt: Læs Best Served Cold som en videre fortælling til trilogien eller som et enkeltstående, stærkt og velskrevet værk.

Tilbage

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.