The Possession of Michael King (2014)
Genre: horror – 83 min.
Instruktør: David Jung
Manuskript: David Jung og Tedi Sarafian
Medvirkende: Shane Johnson, Ella Anderson, Cara Pifko m.fl.
Efter sin kones pludselige død beslutter dokumentaristen, Michael King (Shane Johnson), sig for at lave en dokumentar om det okkulte. King er ikke religiøst anlagt, men vil forsøge at bevise eller snarere modbevise tilstedeværelsen af ånder, engle, dæmoner og deslige. King installerer kameraer overalt i sin bolig – som han deler med sin datter og søster (?!) – for at dokumentere en eventuel personlig forandring eller fange et glimt af en ånd/spøgelse. Sammen med en kameramand opsøger King herefter forskellige okkulte præster/shamaner af tvivlsom karakter, hvor åndeverdenen hovedsagelig åbenbares gennem psykedeliske stoffer. Efter nogle mere eller mindre mislykkede forsøg, begynder King at føle en forandring – er der måske alligevel noget om snakken? Kan han virkelig være blevet besat? – og i så fald; kan det dokumenteres?
Skaber kameravinklerne uhyggen?
The Possession of Michael King er bestemt ikke for sarte sjæle, og den er i samme kategori som filmene The Blair Witch Project, Paranormal Activity etc. – altså film, der som oftest er fortalt i 1. person gennem et håndholdt kamera med rystede eller slørede billeder, eller kameraer, der fungerer som overvågning af specifikke rum. Mængden af håndholdte optagelser er dog begrænset i The Possession of Michael King, og de figurer ofte som et kamera, King har monteret rundt om halsen. Dette giver en god indlevelseseffekt og bidrager til forståelsen af hovedpersonens frustrationer. Filmen indeholder enkelte chokeffekter, men uhyggen baseres mest på nej-nej-nej-det-gør-du-bare-ikke-effekten med blodige nærbilleder og uhyggelige og skræmmende night vision-optagelser.
Bedømmelse
Shane Johnson, der er den absolutte hovedrolleindehaver, gør et godt og troværdigt stykke arbejde, og filmen ligger over standarden for denne type film. Alligevel kan jeg i denne filmanmeldelse ikke uddele mere end seks stjerner ud af ti. Dette skyldes blandt andet min forudindtaget holdning til denne type film (håndholdte kameraer, 1. person-fortæller etc.) samt selve genren. Jeg er selv normalt til horror-film, men det er for sjældent, at man som seer oplever fornyelser inden for genren, og The Possession of Michael King er ingen undtagelse.
Screens:
Jeg har lige skidt i under-trussen, tør ikke læse anmeldelsen til ende, scary shit.